Din vej hertil:

    Uddannelsen til landinspektør

    Uddannelsen til landinspektør foregår ved Aalborg Universitet i Aalborg eller København og varer 5 år.
    Det er en bred uddannelse inden for natur- og bydesign, jura og teknologi.
    Arbejdsfelterne er udviklingen af by- og boligområder, planlægning og beskyttelse af natur, brug af it- og satellitbaserede teknologi til opmåling eller brug af geografiske information i planlægning og arealforvaltning. Det er en international anerkendt uddannelse, og der er mulighed for at komme ud og opleve verden og få afprøvet evnerne i udenlandske praktik- og studieophold. 
    Du får mulighed for at kombinere teori og praksis og arbejde inde og ude.

    Løn som landinspektør
    Landinspektører har god løn - som nyuddannet landinspektør anbefales mindstelønnen til 35.400 kr. (incl. eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag (september 2013)).
    Som offentligt ansat er startlønnen (incl. pensionsbidrag) på 28.200,- kr

    Lav ledighed som landinspektør
    Ledigheden er lav - meget lav - når vi sammenligner med andre akademikere - under 1 %.
    Beskæftigelsen er spredt - meget spredt. 
    Ca. 60 % af landinspektørerne er ansat i det offentlige og offentligtejede virksomheder.
    Ca. 40 % hos de praktiserende landinspektører og resten i en lang række private firmaer og organisationer.

    Praktiserende landinspektør
    Praktiserende landinspektører er et liberalt erhverv, som advokat, tandlæge, revisor etc.
    Der er 55 landinspektørfirmaer, som strækker sig fra enkeltmandsfirmaer til det absolut største med 120 landinspektører og kontorer over hele landet.

    Beskrivelse af uddannelsen til landinspektør
    Universitetet har to forskellige omtaler af uddannelsen.
    Den "mest fremme i skoene" er - hér

    Og ellers en lidt mere tilbagelænet studieguide - hér