Din vej hertil:

    Samsø Pjece - inventar og kontaktperson

    Sidst opdateret: Friday, 23. March 2018 - 16:14 / vibeke

     

    Se ledige ferieuger her:
    http://landinspektøren.dk/fordele-dig-som-medlem/sommerhuse/udlejede-perioder

    Indretning:

    Køkkenet er har et næsten 5 m køkkenbord. Her er et stor køleskab, en selvstændig skabsfryser (3 skuffer), opvaskemaskine, induktionskogeplader, varmluftovn, kaffemaskine, kaffemølle, elkedel, røre- og multikøkkenmaskine. Huset har også et lille udvalg af kogebøger i huset.
    I stuen er der spisebord med plads til 10 personer (der forefindes også en højstol), konvektionsbrændeovn, minianlæg med FM-radio, CD- og ikke mindst I-Pod afspiller ved sofagruppen. I stuen på 1. sal er der ligeledes konvektionsbrændeovn og en rigtig hyggesofa ved fjernsynet (kan kun modtage standard tv kanaler). Der er Besservisser (Gold edition), Uno, Yatsy, Scrabble og spillekort. Ligeledes findes meget lille udvalg af bøger (har du et par gode klassikere, du vil forære til en lille bogsamling, er du meget velkommen til at give en donation).

    Huset har to badeværelser. Det på 1. sal er blevet hvidpigmenteret med lak, det gør væggende vedligeholdelsesvenlige.

     

    Sovepladser
    I huset kan der sove 8 personer i "rigtige" senge - der er to madrasser til at ligge på gulvet og en klap-ud-babyseng.
    Der er to soveværelser med dobbeltsenge, i stuen på 1. sal er der to enkeltsenge og i værelset ved stuen er der to enkeltsenge.

    Hensyn til børn
    Der er taget mange hensyn i indretningen af huset, men familier med små børn og også betænkt med diverse udstyr. Der er således i soveværelset på 1. sal et puslebord (der af andre kan bruges til kuffertbord). Der findes puslepude, vaskefad, børnebadekar, skammel etc. Der findes en weekend seng der er dog ikke babydyne og -pude. Til de små børn er der i køkkenet opstillet et legekøkken.

    Terassen og udeliv
    I udhuset er der bord, stole og liggestole til terrassen. En standard Weber grill er også klar til brug.
    Der er 3 cykler og diverse udstyr til at kløve brænde og slå græs.

    Tag med ....
    Sengelinned, håndklæder, viskestykker, karklude, toiletpapir mv. bedes man selv medbringe. Der ligger dog lidt reserver i huset (i tilfælde af …) Hvis du bruger disse, så være venlig at vaske inden afrejse.

    Når I forlader huset
    Når huset forlades, skal der være ryddet op og gjort rent (som om det var din arvetante der ejede det). Køleskabet og fryseren tømmes og efterlades åbne (i sommersæsonen, hvor man kan se på hjemmesiden, at huset er udlejet i den efterfølgende uge, lader man det tømte rengjorte køleskab og fryser køre).

    Lager, gode råd og henstillinger
    Spisebordet, køkkenbordpladen og køkkenvognen har overflader af oliebehandlet egetræ. Trænger disse plader til olie, så være venlige at gøre som beskrevet i huset. Affaldsposen skiftes. Check at støvsugerposen ikke er helt fyldt – skift hvis fyldt. Se efter at alle vinduer er lukkede og alle relevante kontakter slukkede. I sommerperioden kan kontakter til elektroniske udstyr med fordel tages ud, hvis der er optræk til tordenvejr for jeres egen og husets sikkerhed.Der findes et lager af rengøringsmidler, elektriske pærer, køkkenruller, toiletpapir, stearinlys, opvaskemiddel, tøjvaskemiddel, kaffefiltre osv. Alt hvad der skal til for at holde huset lækkert. Hvis I bruger af dette, bedes I supplere op inden afrejse.

    Lad radiatorerne være tændt på 10 graders varme og klimaanlægget stå på 10 grader om vinteren eller en temperatur der synes at modsvare udetemperaturen i den kommende periode.

    I tilfælde af uheld
    Huset er vores alles – pas rigtig godt på det – er der små skader, der kan rettes, så gør det endeligt. Er der større problemer, så kontakt ifølge listen i entreen den rette vedkommende eller skriv til sekretariatet.

    Kommentarer og forslag
    Du kan sende eventueller kommentarer til denne beskrivelse til sekretariatet på ddl@ddl.org

     

    Med venlig hilsen
    ALF ledelsen